Vores driving range er oplyst og derfor åben 24 timer i døgnet og 365 dage om året.
Opsamling af bolde samt klipning af rangen foretages af greenkeeperne.
Vi har træningsbolde til rådighed i boldautomaten, og alle medlemmer af Tullamore Golf Club betaler for ubegrænsede bolde sammen med deres medlemsskab og kan slå lige så mange træningsbolde, som de har lyst til gennem sæsonen.
På vores boldmaskine i Tullamore Golf Club har vi installeret det såkaldte “E-range”
-system, hvor man via en chip kan trække en kurv med træningsbolde.
Chippen kan rekvireres i sekretariatet for et depositum på 100 kr. og
kan efterfølgende “tankes op”. Optankning sker ved henvendelse i sekretariatet.
Gæster i klubben kan købe bolde ved møntindkast i automaten.
De træningsbolde, der benyttes på vores driving range, er af mærket Srixon. Det er en
træningsbold, der er meget lig en “almindelig” golfbold. Srixon-træningsbolden har en
hårdere kompression og er samtidig belagt med et beskyttende lag på overfladen, så
bolden opfører sig næsten ligesom en almindelig golfbold, hvad angår spin, boldflugt
og længde.
Man bør være opmærksom på at træningsboldene har en reduceret flyve-
længde på 80 % af en almindelig golfbold.
Det er de færreste der sikkert er klar over det, men 50-75% af alle slag på en runde golf, bliver slået fra 0-100 meter.
Du kan naturligvis også træne det korte spil, bunkerslag og putting på vores velholdte træningsanlæg.